Polsk familie genkender ikke udlægning af ulvs angreb på deres otteårige datter. – Hun pådrog sig ikke kun overfladiske skrammer og var i overhængende livsfare, lyder det fra familien

Af Redaktionen

TV2 bringer interview med polsk familie, der i juni måned 2018 oplevede, at deres barn blev overfaldet af en ulv.

Men i følge familien Galucha førte overfaldet ikke kun til “overfladiske skrammer”, efter angrebet som omtalt bl.a.  her på siden.

KLIK og læs f.eks. Netnatur.dks første artikel om angrebet d. 27. juni 2018: Ulv nedlagt efter påstået angreb på to børn

Og artiklen: Var den polske ulv præget på mennesker

Og kort efter opdateringen, der rejse spørgsmålet: Var den polske “ulv” overhovedet en ulv

Den otte år gamle pige var i følge familen i overhængende livsfare og havde det ikke været for hendes bror, der kom hende til undsætning, er de overbevist om, at pigen var blevet slæbt væk og havde mistet livet.

KLIK og læs også: To børn døde efter angreb af ulv (Rabies)

På hospitalet måtte pigen syes 30 gange og et af biddene var kun ganske tæt på en pulsåre i låret.

– Ulven var ikke sky eller bange, oplyser storebror Antoni Galucha, som løb sin søster til undsætning, da ulven angreb hende.

TV2 henviser til KU, hvor der kan læses følgende: Den hyppigste form for ulveangreb har været rabiesangreb, men rabies (hundegalskab) er næsten udryddet i vores del af Europa. Fra 1900-tallet er der fundet beviser for ni dødelige angreb på mennesker af ulve uden rabies i Europa. Der var tilsyneladende tale om enkelte ulve, der var begyndt at angribe mennesker. Rumænien har ca. 5000 ulve og kender ikke til nylige ulveangreb. Italien har 600-800 ulve og har ikke haft et angreb de seneste 150-200 år. Siden 1974 har ulve – uden rabies – ikke angrebet mennesker i Europa. Sidste angreb på et menneske i Skandinavien af en vild ulv var i 1882.

Ulven blev efterfølgende nedlagt, da det ikke var første gang, den havde angrebet mennesker. Ulven var tilsyneladende ikke syg og og TV2 bruger ulve-angrebene i Polen som afsæt for en diskussion om de danske ulves farlighed.

Blandt andet ser de kritisk på, at den danske forsker Peter Sunde har konkluderet, at risikoen for at blive dræbt af en ulv, er en til fire millioner.

Forskeren bygger denne konklusion på, at der er i Europa og Nordamerika kun er registreret tre angreb med dødelig udgang i de sidste 50 år.

Angrebet på den britiske kvinde, der fandt sted i Grækenland, indgår ikke i denne statistik.

Sandsynligvis fordi det stadig diskutereres om det var ulve, hybrider eller vilde hunde, der stod bag angrebet, der kostede den erfarne tracker livet.

KLIK og læs: Kvinde dræbt af ulv

Journalisten i TV2 indslaget finder dog åbenlyst denne forklaringsgrad noget betænkelig, men den danske forsker forklarer sig med, at der ikke er ressoucer nok til at se på risikoen for at blive angrebet af ulve uden dødelig udgang.

– Staten har ikke givet forskningsmidler til at forske på ulv i Danmark, lyder det fra Peter Sunde.

Der forskes dog i ulve i en række andre europæiske lande og i Sverige blev der på baggrund af ulveeksperters rådgivning nedlagt en ulv, som optrådte meget tæt på bebyggede områder i Stokholmsområdet.

Selv om den officielle holdning er, at ulve ufarlige for mennekser, valgte myndighederne at lytte til rådgivningen og nedlægge den nærgående ulv.

Motivationen var, at man ikke ville risikere, at ulven angreb børn.

KLIK og læs: Ulv nedlagt for at undgå angreb på børn

LÆS OGSÅ: VAR ULVEN DER ANGREB TO BØRN PRÆGET PÅ MENNESKER?

%d bloggers like this: